 |
|
Female Power
|
Hør Gitte Jørgensen fortælle om Pippi Power 
|
|
Vil du gerne turde gøre det, du har lyst til? Vil du gerne booste dit selvværd, dit mod og din styrke? Har du lyst til at skabe en historie om dig, der handler om, at du er god nok og fantastisk lige nøjagtig, som du er?
Temadag: Søndag den 3. oktober 2010 kl. 11.00-17.00
Pris: kr. 795,- excl. moms - incl. frokost og eftermiddagskaffe Du kan selvfølgelig trække det fra i virksomhedens regnskab, hvis du driver virksomhed :-)
Sted: Søgårds Bryghus, C.W. Obels Plads 1 A, 9000 Aalborg

|
|
Bliv inspireret til at få fat på din kvindelige kraft! Du møder på denne temadag forfatteren til Pippi Power, Gitte Jørgensen, der inspirerer dig til at få fat på din kvindelige kraft. Hun bruger bl.a. Pippi Langstrømpe som en skæv rollemodel, fordi den energi, Pippi repræsenterer, kan være en nøgle til at låse døren op til den nye version kvinde: Hende, der følger sin lyst, og giver lidt fanden i, hvad hun tror, andre tænker om hende. Hende, der accepterer sin krop, som den er – med appelsinhud og rynket maveskind. Hende, der træder frem og siger det, der skal siges, uden at frygte at være for meget eller komme til at fylde for meget. Hende, der reagerer på sin intuition, og som tror på det, hun mærker som sandt og rigtigt. Hende, som ikke for enhver pris indpasser sig og indordner sig, men som siger de ord, der ligger på hendes læber og danser de trin, som hun selv og verden trænger til.
|
|

|
Female Power er et af de næste trin i kvindefrigørelsen. Det sidste, der mangler, drejer sig (også) om noget indre. Det handler om den følelsesmæssige frigørelse. At vi gør os frie af, hvad vi tror, andre tænker om os og holder op med at sammenligne os. At vi hopper ud af den overbevisning, der handler om, at vi ikke er gode nok. At vi dropper kontrollen og idéen om, at tingene skal være perfekte - og bare gør det. At vi hjælper hinanden med at træde frem og fylde nøjagtigt, som vi er - og at vi hjælper hinanden med at få det hele til at lykkes.
Undervisningsformen er procesorienteret, legende og afvekslende med oplæg, bevægelse, visualisering, dialoger, kreative indslag og pippisk dynamik.
|
|
 Når du tager din Female Power til dig, vil du blive en magisk skaber, der kan forvalte din egen energi og gøre drømme til virkelighed.
Gitte Jørgensen er født 1963, er forfatter, freelancejournalist og coach. Hun er forfatter til Pippi Power (2008), Simple living - sådan gør du (2005), redaktør og initiativtager til bøgerne Simple living.dk (2003) og Den nye Familie(2002). Simple living-bøgerne er også udgivet i Sverige og Norge. Derudover arbejder Gitte som freelancejournalist og har igennem de sidste syv år skrevet temaer, interviews og klummer til medier som bl.a. Femina, ALT for damerne, Psykologi og IN. Hun er uddannet i co-active coaching under The Coaches Training Institute og tog i 2007 instituttets lederskabsuddannelse.
Se Gitte Jørgensens hjemmeside her...
|
|
|